Velkommen til CAA-DK
Velkommen til CAA-DK
CAA-DK er den danske afdeling af Computer Applications and Quantitative Methods in Archaeology (CAA). I tråd med det internationale CAA arbejder vi for at fremme anvendelsen og udviklingen af digitale og kvantitative metoder i arkæologien gennem tværfagligt samarbejde, videndeling og erfaringsudveksling.
CAA-DK samler arkæologer, dataloger, matematikere, kulturarvsprofessionelle og andre faggrupper med interesse for digitale metoder i arkæologien. Vi ønsker at styrke samarbejdet på tværs af fag og institutioner, øge synligheden af det arbejde, der kontinuerligt udføres på området, og bidrage til den fortsatte udvikling af feltet – både i Danmark og i samspil med det internationale CAA-netværk.
Medlemskab af CAA-DK er gratis og åbent for alle med interesse for foreningens formål. Du kan blive medlem ved at kontakte bestyrelsesmedlem Kirsti Pedersen via kontaktsiden.